Årskonference: Det prekære arbejdsliv - hvem, hvad, hvor?

26.04.2018 kl. 09:00 Aalborg Universitet København, København SV
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Center for Studier i Arbejdsliv sætter fokus på prekarisering på det danske arbejdsmarked. Det sker i forbindelse med udgivelsen af Tidsskrift for Arbejdslivs to temanumre om det prekære arbejdsliv (2017/1 & 2018/1). Sæt kryds i kalenderen d. 26. april 2018.

I følge Den Danske Ordbog betegner tillægsordet ‘prekær’ det “meget vanskelige” eller det “som bringer nogen i knibe”. Det er ikke nyt at bruge ordet til at beskrive arbejdslivet, men prekarisering fylder mere og mere i diskussioner om udviklingen i arbejdslivet – også i Danmark. Det indfanger en oplevelse af udsathed i et arbejdsliv præget af flere midlertidige, fleksible, atypiske, usikre eller uregulerede ansættelser på arbejdsmarkedet. En udvikling som kan få vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes oplevelse af arbejdet og livsførelse.

Prekarisering findes på tværs af brancher og professioner: Mens selvstændige og ansatte i kreative fag længe har måttet håndtere usikre ansættelseshorisonter, er tendensen de senere år forstærket inden for service-, byggeri- og industriarbejde med øget brug af migrantarbejdere, enkeltmandsvirksomheder, midlertidige ansættelser, vikarer og underleverandører. Samtidig er det helt nyt, at prekarise-ringen finder sted i udførelsen af velfærdsstatens kerneydelser inden for eksempelvis social-, sundheds-, uddannelses-, og omsorgsarbejde.

Tendenserne udfordrer såvel den den enkelte lønmodtager såvel som den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter må skabe nye strategier for at sikre sammenhængskrafteni samfundet.

Det udsatte arbejdsliv rejser en række spørgsmål. Blandt andre:

  • Hvilke udviklingstendenser i forhold til løn- og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked indfanges i prekariseringsbegrebet?
  • Hvordan kommer prekariseringen til udtryk på forskellige inden for forskellige fag, brancher og grupper på arbejdsmarkedet?
  • Hvad betyder prekarisering for arbejdets udførelse og arbejdslivets kvalitet?

Og ikke mindst: Hvilke arbejdsmarkedspolitiske initiativer kan imøde-komme risikoen for sammenbrud af den danske arbejdsmarkedsmodel, som ifølge prekariseringsbegrebets teoretikere synes sandsynligt?

Disse spørgsmål, og mange flere, vil vi tage op på CSAs årskonference 2018.

Sæt kryds i kalenderen d. 26. april 2018.

Velkommen til konference!



Keynotes

 

Keynote 1: Usikre vilkår på det danske arbejdsmarked – illustreret ved marginalt deltidsansatte

Trine P. Larsen vil med afsæt i sit arbejde om insidere og outsidere på det danske arbejdsmarked give et overblik over, hvilke analytiske kategorier, der er relevante for at forstå og forklare udsatte positioner på arbejdsmarkedet, ligesom hun viser, hvilke grupper der er i risiko for at være i en usikker arbejdssituation.

I oplægget præsenteres resultater fra et forskningsprojekt om den voksende gruppe af deltidsansatte med meget få timer i forhold til øvrige deltidsansatte. Gruppen illustrerer, hvilke mekanismer i arbejdets organisering, der fører til, at formelt velregulerede arbejdspladser alligevel medvirker til at gøre medarbejder eudsatte mht. løn, rettigheder og regulering af ansættelsen. Som en voksende gruppe illustrerer de marginalt deltidsansatte desuden, hvordan de usikre ansættelsesvilkår knytter sig til udviklingsdynamikkerne i særligt udsatte sektorer, hvor arbejdsbetingelserne relativt set kan karakteriseres som usikre og, måske, under forandring.

Trine P. Larsen er Ph.D. og lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet.

 


Keynote 2: Prekarisering – et etnografisk blik

Karen Lisa G. Salamon er sammen med Dan Hirslund og Julie Rahbæk Møller redaktør på en ny antologi om “Prekarisering uden grænser”, som i 10 artikler belyser prekarisering på forskellig vis. Fælles for bidragene er, at de undersøger prekariseringen gennem etnografisk feltarbejde og dermed fokuserer på, hvordan prekariseringen kommer til udtryk i lokale og konkrete sammenhænge.

Karen præsenterer desuden resultaterne af et langvarigt studie (2012-2017) af højt specialiserede nanoforskere, som migrerer globalt mellem synkrotron- og neutronanlæg i hele verden. Undervejs sker der en “frasortering” af forskere, som ofte helt ryger ud af lønarbejdsmarkedet. Studiet viser, hvordan et usikkert arbejdsliv kan udfolde sig i prestigefyldte jobs, og hvordan forhold som specialisering, karrierestruktur, pligt-migration, alder, køn og etnicitet har indflydelse på forskernes arbejdsliv.

Karen Lisa G. Salamon er antropolog og Ph.D. i ledelse. Hun arbejder som uafhængig forsker og konsulent, Etnograf.dk 



Keynote 3: Arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked – og deres forhold til den danske fagbevægelse              

Marlene Spanger og Bjarke Refslund belyser arbejdsmigranter på det prekære arbejdsmarked med fokus på Danmark som modtagersamfund. Der er i det seneste årti sket en markant internationalisering af det danske arbejdsmarked med en markant stigning i antallet af udenlanske arbejdstagere.

Arbejdsmigranter befinder sig ofte i en sårbar eller prekær position, som giver arbejdsgiverne større mulighed for at definere arbejdsvilkårene, end det normalt er tilfældet i den danske arbejdsmarkedsmodel. For eksempel kan migranternes fortsatte ophold i landet være betinget af ansættelsen.

Præsentation vil dels belyse, hvordan forskellige aktører har indflydelse på migranternes arbejdsliv og deres mobilitet, dels hvorledes migranter navigerer på et arbejdsmarked på tværs af nationer.  Oplægget tager empirisk udgangspunkt i arbejdsmigranternes interaktion med fagbevægelsen, staten og formidlings-bureauer indenfor blandt andet byggebranchen og det grønne område.

Marlene Spanger er Ph.D. og lektor på Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet.

Bjarke Refslund er Ph.D. og postdoc på Center for Bæredygtig Produktion, Aalborg Universitet.

  

Keynote 4: Den danske fagbevægelses tilgang til usikkert arbejde 

På oplægget vil Morten Skov Christiansen give et indblik i den danske fagbevægelses syn på og tilgang til det prekære arbejdsliv. Uddybende beskrivelse følger.

Morten Skov Christiansen, næstformand for Landsorganisationen i Danmark (LO).

 


Workshops

 

  1.       1. Employability som (ud)fordring for udsatte unge

Anne Görlich, ph.d. og adjunkt, CeFU, Aalborg Universitet

Ligesom de voksne, sættes unge under pres – ikke mindst gennem skærpede krav til uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed, selv om de samtidig stilles over for en yderst usikker beskæftigelseshorisont. Anne Görlich ridser i sit oplæg op, hvordan nogle af disse forandringer tager sig ud i de unges liv, hvordan de håndterer krav om uddannelse, præstationer og ’employabilitet’. Dette danner oplæg for at diskutere, hvordan vi kan forstå deres situation, og hvordan vi bedst kan understøtte dem i deres strategier for at mestre vilkårene for uddannelse og arbejde?

 

2.          2. prekarisering af akademisk arbejde

Janne Gleerup, lektor & Niels Warring, lektor, IMT, Roskilde Universitet.

Prekarisering er blevet et tema, vi også i Danmark taler om i forhold til at forstå forandringer på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet. Med afsæt i en ny bog om prekarisering skal vi diskutere: Kan ‘flexicurity’ dæmme op for prekariseringen? Hvordan spreder prekarisering sig blandt akademikere, og hvordan lever akademikere med midlertidige og usikre arbejdsforhold? Hvilke muligheder er der for at gøre op med prekariseringen, og hvilken rolle kan fagforeningerne spille?

 

3.           3. Prekariseringens konsekvenser for mening i arbejdet

Anette Kamp, lektor, og Anders Jakobsen, ph.d.-stud., IMT, Roskilde Universitet.

Hvordan påvirker prekarisering oplevelsen af mening i arbejdet? Prekarisering svækker potentielt relationer til kolleger, arbejdsplads og arbejde. Dermed kunne man også formode, at prekarisering kunne føre til manglende mening i arbejdet. Imidlertid peger forskningen i forskellige retninger på det punkt. I denne workshop vil vi diskutere, på hvilke forskellige måder vi kan forstå "mening" og meningsdannelse i arbejdet, ligesom vi rejser spørgsmålet, hvilke forskellige muligheder disse måder tilbyder for at kritisere og udvikle arbejdet?

 

4.          4. Håndtering af migranter på det danske arbejdsmarked

Marlene Spanger, ph.d. og lektor, Institut for Kultur og Globale Studier &
Bjarke Refslund, ph.d. og postdoc, Center for Bæredygtig Produktion, AAU.

Workshoppen følger op på Marlene og Bjarkes keynote og kommer omkring en række centrale elementer i forhold til arbejdsmigranter og deres møde med det danske arbejdsmarked. Disse aspekter inkluderer blandt andet migranternes drømme, mål og ønsker, deres mobilitet og ruter til det danske arbejdsmarked, mødet med det organiserede danske arbejdsmarked herudner fagbevægelsen, overenskomstsystemet og lokale tillidsrepræsentanter samt mulighederne for at skabe fællesskaber på tværs af skel – ikke mindst mellem danske og udenlandske arbejdstagere – og derved sikre inklusion fremfor eksklusion.