DKK 107,25 (DKK 107,18 ved betaling med Dankort / VISA-Dankort)

Vold på arbejde - fra gode intentioner til god praksis

15.09.2016 kl. 15:00 CBS, Frederiksberg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 107,25 (DKK 107,18 ved betaling med Dankort / VISA-Dankort)

Gå-hjem-møde 15. september 2016 - Center for Studier i Arbejdsliv

Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) sætter fokus på vold på arbejde, som både er et meget påtrængende men også komplekst arbejdsmiljøproblem. 

Vold på arbejde er samtidigt et område, hvor der er mange gode intentioner. Det er reguleret via lovgivning og partsaftaler, det sættes på dagsorden fagligt, politisk og i medierne, der er udviklet utallige metoder og værktøjer til at forebygge og håndtere voldsepisoder på arbejdspladserne og der findes mange konsulent- og rådgivningstilbud. 

Alligevel har vi set en stor stigning i tilfælde med vold på arbejde, herunder sager med dødelig udgang. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi kommer fra gode intentioner til god praksis og dermed en reduktion af vold på arbejde?

Vi har inviteret centrale aktører til at komme med oplæg og tage del i debatten om den arbejdsrelaterede vold, dens årsager, dens udtryk og ikke mindst mulighederne og vanskelighederne ved forebyggelse.

Mød:

Charlotte Breddal, Arbejdsmiljøkonsulent i FOA. Charlotte vil diskutere vold i arbejdet ud fra et medarbejderperspektiv.

Mogens Seider, Leder af Fountain house og bestyrelsesmedlem i det sociale netværk. Mogens vil diskutere problemstilling omkring vold ud fra et borgerperspektiv.

Agnete Meldgaard Hansen, Adjunkt RUC. Agnete vil fokusere på hvordan forskellige forståelser af vold og voldsforebyggelse spiller sammen i virksomhedernes lokale arbejdsmiljøarbejde, baseret på studier i bl.a. psykiatrien.

Birgitte Bækgaard Brasch, chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS. Birgittes fokus er på voldsforebyggelse set ud fra arbejdspladsens perspektiv.

  • Tid:  15. september kl. 15.00-18.00
  • Sted: CBS, Porcelænshaven 24A, 2000 Frederiksberg -  Lokale PH407  
  • Tilmelding skal ske senest d. 1. september. Hvis du ikke har mulighed for at betale med betalingskort, bedes du kontakte os på info@arbejdsliv.org.
  • Pris 100 kr. for medlemmer*
  • 250 for ikke-medlemmer

Center for studier i arbejdsliv er en faglig non-profit forening, der sætter fokus på problemstillinger og udviklingsmuligheder i spændingsfeltet mellem forskning, politik, uddannelse, rådgivning og arbejdsplads.

*Indmeldelse i foreningen Center for Studier i Arbejdsliv giver adgang til 4 numre af Tidsskrift for Arbejdsliv, reduceret pris til årskonferencen, samt rabat på gå-hjem-møder og øvrige faglige arrangementer. Se www.arbejdsliv.org for yderligere information.